12-03-10 Vi undskylder at vi ikke har været på og opdateret med sidste nyt så længe, men der har været sket så meget siden vi sidst lagde noget ind.
Sommerhuset blev vi boende i indtil vi nærmede os oktober, hvor "man" jo ikke må bo fast i sommerhus mere - og der var stadig ikke sket andet i Mørkøv sagen end at projektet var blevet udskudt til februar 2009. Så vi var heldige at leje et splinternyt hus i Hagested ved Holbæk. Det var dog meget dyrt og åd en del af de penge vi havde solgt huset for, så det skulle absolut kun være en overgang, men vi kunne da holde julen dér.
Da så projektet i Mørkøv nåede til frbruar og der stadig intet var sket, grundet krisen selvfølgelig - ingen havde råd til måske at stå med 2 boliger - måtte vi finde på noget andet. Vi havde desuden fundet ud af, at det absolut ikke var os at bo så tæt på andre, som man gør i tæt, lav bebyggelse, så vi begyndte at kigge efter hus.
Og fandt vores drømmehus på Stevns. I en lille landsby der hedder Sigerslev, et par kilometer fra Store Heddinge og 1km fra Stevns Klint. Et træhus, liggende ud til fredet område med udsigt over sø og skov. Bare pragtfuldt.
Men det betød jo også vi skulle flytte for 3. gang på et år, så det gjorde os temmeligt trætte. Vi er stadig ikke færdige med at få alle kasser pakket ud og noget har vi jo ikke set i 2 år!! Så det er helt spændende.
Det har været fantastisk at være vidne til naturen her i vinteren, men da vi jo stadig pakker ud har der ikke været tid til at ajourføre siden her.
Vi håber det kommer nu.
24-09-08 Så er vi blevet bofast igen. Dog ikke det oprindelige andelsboligbyggeri i Mørkøv. Tidernes ugunst har forsinket projektet, men i et lejet spritnyt ½-dobbelthus i Hagested. Det er en udstykning med 14 dobbelthuse som ligger knaldgodt med udsigt op over Odsherred. Huset er dog ret stort til 2 ældre mennesker (127 kvm - 4 værelser og 2 badeværelser) og derfor også forholdsvis dyrt, så vi håber stadig vi kommer til Mørkøv.
Sommeren blev tilbragt i et lejet sommerhus - ikke campingvognen - for vi skulle jo lige tænke på vores kat også, og han ville så absolut ikke i sele. Vi lejede et hus oppe ved Vig i Odsherred på 78 kvm, møbleret og med det hele, så alle vores ting har været opmagasineret indtil flere steder. Vi kunne dog kun leje det vinteren over, så derfor måtte vi finde en anden løsning - der altså blev huset i Hagested - og det var da også rart at komme i sin egen seng igen.
Vi er ikke helt på plads og har ikke fået den endelige netforbindelse, så billederne må komme på senere. Håber alle har haft en god sommer.
06-06-08 Lige nu er der pause i at vi får lagt ting på vores hjemmeside. Årsagen er at vi har solgt vores hus - og det gik rigtigt stærkt, mod alle forventninger - så vi har travlt med at pakke. Det nye vi har købt er slet ikke bygget endnu, så det næste halve år (ca.) bor vi i campingvogn, og der vil vi ikke altid have netadgang. Et par nye billeder af Necupina er dog lige lagt på. Vi ses når vi får orden i alt det nye.
04-03-2008 Nu er albummene Santana og Carmen lagt på. Årsagen var direkte at Carmen fik føl denne dag og billederne skulle sendes ud til mange. Så kunne begge heste ligeså godt få deres billeder på
13-4-2007 Der er tilføjet nyt album Ferien 2005 (Lofoten)
2-1 2007 Der er tilføjet nye album Ferien 2003 (Nordkap) og Ferien 2004 (Sverige). Der er også tilføjet nye billeder fra julen under børnebørn. Ligesom der er kommet en video med julens hotteste legetøj - Balder
28-9 2006 Vores hjemmeside lanceres. Foreløbige album er børnebørn og Ferien 2002. Derudover også lige lidt andet